Spring til indhold

Danida Business Partnerships

Danida Business Partnership programmet skal bidrage til en bæredygtig udvikling, og til en reduktion af fattigdom, gennem støtte til etableringen af langsigtede partnerskaber mellem private danske virksomheder og bolivianske virksomheder og organisationer.

Danida Business Partnerships har til formål at reducere fattigdommen ved at skabe vækst og øget beskæftigelse med henblik på at sikre bæredygtig udvikling og forbedrede levevilkår i Bolivia. Dette skal ske gennem styrkelse og udvikling af de lokale partneres konkurrenceevne, den regionale markedsudvikling samt via forskellige værdikæder, bl.a. inden for fødevareproduktion. Der lægges vægt på at skabe synergi i forhold til de øvrige bistandsaktiviteter i prioritetslandene.

 

Partnerskaberne vurderes bl.a. ud fra to primære udviklingskriterier: øget beskæftigelse og positiv effekt på lokalsamfundet (CSR), herunder forbedringer af arbejdsforholdene og hensynet til miljøet.

 

Danida Business Partnerships i Bolivia
Danida Business Partnerships programmet hjælper danske partnere igennem den bureaukratiske jungle af forretningsgange, som kan gå meget langsomt, hvis man ikke kender procedurerne på forhånd. En række danske virksomheder har vist interesse for det bolivianske marked, hvilket har resulteret i en række succesfulde samarbejder med bolivianske virksomheder.

 

Nederst på siden kan man læse om et af de mest succesrige Danida Business Partnerskaber i Bolivia mellem det danske firma Bojesen A/S og bolivianske Sumar S/A.

For yderligere information om programmet kan man downloade de officielle retningslinjer ved at følge linket nedenfor.  

 

Kontakt

""

Jorge Salinas

Programansvarlig

E-mail: jorsal@um.dk