Spring til indhold

Vareeksporten steg 1,2 pct. i marts 2017 og årsstigningstakten er på 3,4 pct.

09.05.2017  10:52
I marts 2017 steg dansk vareeksport eksklusiv energivarer, skibe og fly 1,2 pct. i forhold til fe-bruar viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort i dag.

Inklusive brændsler, skibe og fly steg vareeksporten i marts med 2,9 pct. Årsstig-ningstakten eksklusiv energi, skibe og fly steg til 3,4 pct., og eksklusiv brændsler, skibe og fly til 2,8 pct.

Væksten i marts kan især henføres til øget vareeksport til EU, herunder til Storbritannien, hvor vareeksporten på årsbasis er øget 8,2 pct. på trods af Brexit og faldet i pundkursen. Væksten i marts blev trukket ned af et betydeligt fald på 14,2 pct. i vareeksporten til Kina (Mainland), samt mindre fald til USA og Sverige. På årsbasis er vareeksporten til Kina dog øget 5,2 pct., og til USA og Sverige har væksten været omkring 3 pct. På årsbasis er Tyskland det eneste blandt de store eksportmarkeder, hvor vareeksporten er faldet. De fleste varekategorier har haft fremgang i løbet af det seneste år; størst har væksten været for medicin og kemikalier, mens værdien af eksporten af brændsler er faldet.

Cheføkonom i Udenrigsministeriet, Jacob Warburg, siger:

”Der er fortsat en moderat stigende tendens i vareeksporten. I de seneste tre måneder har væksten været stærkest til lande udenfor EU, mens især Tyskland og Storbritannien har trukket eksporten til EU ned. På årsbasis er væksten dog nogenlunde jævnt fordelt med en vækst til EU-lande på 3,1 pct. og til lande udenfor EU på 3,8 pct.

Læs hele pressemeddelelsen med graf og tabel her.

For yderligere information kontakt:
Cheføkonom Jacob Warburg, tlf.: 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk