Spring til indhold

Landefakta

I folde-ud-menuen herunder finder du en række oplysninger om Bolivia.

Skolepige med flag
Skolepige med det bolivianske flag.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi og demografi

Hovedstad  La Paz 
 Areal   1.098.580 km2
 Indbyggertal   10,67 mio. (2013)
 Befolkningsvækst pr. år   1,65 pct. (2013)
 Befolkning   60 pct. oprindelige folk, 40 pct. mestizbefolkning
 Sprog   Spansk, quechua, aymará og andre indianske sprog
Religion   Katolsk og, især på landet, oprindelige religioner

Økonomi

BNI pr. capita 2.550 USD (2013)
Vækst i BNP pr. capita 6,8 pct. (2013)
Udenlandsk bistand pr. capita 65,5 USD (2013)
Dansk projekt/programbistand Landeprogram (2014-2018) med tre tematiske programmer: Vækst, Rettigheder og Miljø. I alt 611 DKK millioner. 

Derudover har ambassaden programmerne PRO-AMBIENTE og PRO-DERECHO i Centralamerika (Guatemala, Honduras og Nicaragua), der ventes afsluttet i henholdsvis 2015 og 2016.

Endeligt er der de kommercielle Danida programmer, hvor 'Danida Business Partnership' og 'Business Project Development' midlertidigt er sat i bero.  
Valuta  Bolivianos (BOB)
Valutakurs  100 BOB er ca. 97 DKK

   

Regering

Statsoverhoved 

Præsident Evo Morales,
MAS (Bevægelsen mod Socialisme),
siden 2006 (genvalgt i 2014)

Udenrigsminister  David Choquehuanca Céspede (MAS)
Statsminister  Juan Ramon Quintana Taborga (MAS)
Planlægningsminister  René Gonzalo Orellana Halkyer (MAS)
Finansminister  Luís Arce Catacora (MAS)
Vice-præsident  Álvaro Marcelo García Linera (MAS)

Indenrigspolitisk situation

Bolivia er en republik med præsident Evo Morales som statsoverhoved. Valgsejren til Morales og hans parti MAS (Bevægelsen mod Socialisme) i 2006 med mere end 53 pct. af stemmerne var et politisk vendepunkt for Bolivia, særligt da Morales er den første bolivianske præsident, som tilhører de oprindelige folk.

I 2006 lykkedes det regeringen at indfri et af valgløfterne ved at genforhandle kontrakter om landets store naturressourcer med nationale og internationale firmaer, hvorved statens indtægter steg betydeligt. En ny landreformlov, der sikrer bedre adgang til jord for de mange jordløse bønder i Bolivia, var et andet vigtigt resultat i den første valgperiode. Derudover har MAS-regeringen stået bag den nye forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i januar 2009. I denne anerkendes de oprindelige folks rettigheder i højere grad end tidligere, statens deltagelse i den økonomiske udvikling forstærkes, og der gives mulighed for at den samme præsident kan sidde to valgperioder.

Morales blev genvalgt i december 2009 med over 63 pct. af stemmerne og en historisk valgdeltagelse på 94 pct. Samtidig fik MAS to-tredjedels flertal i parlamentet, der har været afgørende for at få central lovgivning vedr. bl.a. retssektoren igennem uden hensyntagen til oppositionen. Befolkningens opbakning til Morales er i begyndelsen af 2011 faldet kraftigt til 30-24 pct. ifølge meningsmålinger. Årsagen findes i, at regeringen med et drastisk dekret i julen 2010 afviklede de høje subsidier på diesel og benzin. Priserne steg straks 80 pct. - fra ca. 3 kr. pr. liter til små 6 kr. - med stor afsmittende effekt på transport og basale fødevarer. Leveomkostningerne steg kraftigt for de fattigste, hvilket resulterede i omfattende protester, især i bl.a. La Paz og El Alto. Som konsekvens af de fortsatte protester blev dekretet trukket tilbage få dage efter. Hertil kommer et stigende antal konflikter som følge af især store økonomiske krav fra forskellige grupper i samfundet, bl.a. fagforeninger og oprindelige folks organisationer og fra forskellige regioner i Bolivia. Regeringen vil have svært ved at leve op til alle krav og står således overfor store udfordringer. Der loves yderligere reformer med henblik på at skabe et mere retfærdigt samfund med fokus på marginaliserede grupper, som den rurale befolkning, kvinder og oprindelige folk.

Der finder ikke systematiske menneskerettighedskrænkelser sted i Bolivia, og der er ingen politiske fanger i fængslerne. Bolivias menneskerettighedsproblemer er overvejende knyttet til korruption og manglende retssikkerhed, situationen i fængslerne, vold mod kvinder samt hårdhændet fremfærd fra ordensmagtens side. Under Morales har Bolivia tildelt FN større vægt i sin udenrigspolitik, eksempelvis ved i 2006 at invitere FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder til at oprette en permanent mission i landet. Der er i løbet af det sidste år med baggrund i en meget skrap anti-korruptionslov iværksat en række undersøgelser og retssager mod især borgmestre og guvernører fra oppositionen, noget der har fået bl.a. FN’s repræsentant for menneskerettigheder til at understrege vigtigheden af et uafhængigt retsvæsen.

Økonomisk situation

Under Morales-regeringen er den ekstreme fattigdom faldet med 10 procentpoint til 27 pct. af befolkningen. Ikke desto mindre lever ca. halvdelen af landets befolkning i fattigdom. Den økonomiske vækst var 4 -6 pct. i perioden 2003-2008, især hjulpet af tidligere investeringer i naturgasudvinding og minedrift samt boomet i råvarepriserne. Eksporten er mere end fordoblet i perioden, men råvareeksportens betydning i forhold til eksport af forarbejdede varer er steget. Valutareserverne er rekordhøje, og udlandsgælden relativt lille. Inflationen er under kontrol, omend den er steget til nu knap 10 pct. Nationaliseringerne og den kraftigt øgede beskatning fra 2006 af især naturgas- og olieressourcer øgede de offentlige indtægter markant. Efter årtier med konstante underskud har der, under Morales, været overskud overfor udlandet og i de offentlige finanser. De øgede offentlige indtægter er især blevet brugt i de sociale sektorer, til infrastruktur og til indkomstoverførsler. Der er for 2010 udsigt til underskud på de offentlige finanser, bl.a. som følge af fortsat høje subsidier på benzin og diesel, som udgør ca. 3 pct. af BNI.
De produktive investeringer er meget lave, herunder de private, der blot udgør ca. 7 pct. af BNI. Det vil have en negativ indflydelse på væksten i de kommende år. Hovedårsagen er usikkerhed om investeringsklimaet, der har fået store udenlandske virksomheder til at tøve med nye engagementer i Bolivia. Den nationale private sektor holder sig også tilbage til trods for et voksende hjemmemarked og god indtjening.

Bolivias vigtigste handelspartner er Brasilien, der aftager 60,2 pct. af eksporten. Danmarks eksport til Bolivia var i 2010 på 78,9 mio. kr. mod 50,7 mio. kr. i 2008. Importen i 2010 var på blot 6 mio. kr.

Udenrigspolitisk situation

Siden Morales kom til magten i 2006 har Bolivia associeret sig betydeligt med lande som Venezuela, Cuba og Ecuador i ALBA-samarbejdet. ALBA er en sammenslutning af latinamerikanske lande med en fælles vision om et retfærdigt og socialistisk Latinamerika og et opgør mod dét, der betegnes som neoliberalismen og kapitalismen. Bolivia har med en stærk anti-kapitalistisk retorik distanceret sig fra specielt USA, der under tidligere regeringer var meget tæt på Bolivia. Forholdet til USA har længe været anstrengt, eksemplificeret ved de to landes udvisninger af hinandens ambassadører i september 2008 samt suspensionen af ATPDEA-aftalen, som sikrede favorable handelsbetingelser til gengæld for effektiv bekæmpelse af illegal kokabladsproduktion, som videreforarbejdes til kokain.

På klimaområdet har Bolivia distanceret sig fra Copenhagen Accord – en holdning der også kom til udtryk ved COP 16 i 2010, hvor Bolivia som eneste land i FN ikke var med i CANCUN-aftalen. Bolivia finder, at målsætningerne er alt for uambitiøse.

Handelsmæssigt deltager Bolivia sammen med Ecuador, Colombia og Peru i Det Andinske Fællesskab (CAN), som gennem en årrække har forhandlet en associeringsaftale med EU. Det er ikke lykkedes at forhandle sig frem til en aftale, som omfatter alle Andin-landene, men Peru og Columbia underskrev i maj 2010 en handelsaftale med EU, som Bolivia og Ecuador har mulighed for at tilslutte sig. Bolivia synes interesseret i at genoptage forhandlingerne med EU om en handelsaftale. Bolivia har indgået bilaterale handelsaftaler med bl.a. Chile, Mexico og Cuba og er associeret medlem af toldunionen MERCOSUR (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay).

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind