Spring til indhold

Danskere født i Bolivia og dansk indfødsret

Ambassaden har på baggrund af mange henvendelser undersøgt de nærmere forhold hos de bolivianske immigrationsmyndigheder. Længere nede kan du læse om dansk indfødsret for danskere i udlandet.

Danske børn født i Bolivia skal have et boliviansk pas for at kunne forlade landet.

Statsborgerskab
Hvis barnet bliver født i Bolivia, opfattes barnet ifølge boliviansk lov som boliviansk statsborger, bortset fra i tilfælde, hvor forældrene er statsudsendte for en anden stat (f.eks. Danmark). Dette gælder uafhængigt af, om barnet tillige har en anden nationalitet.

Dansk lov
Ifølge dansk lov vil et barn født af danske forældre altid være dansk statsborger (se nærmere herom under afsnittet Danske Pas). Dog skal det nævnes at der stadig er gældende at danske fædre skal være gift med barnets mor før barnet kan få dansk statsborgerskab. Læs mere i loven om Indfødsret (se nedenfor).

At Bolivia kræver udstedelse af et boliviansk pas for at kunne forlade landet, vil blive betragtet som en ren formalitet og vil efter dansk lovgivning ikke have nogen praktisk betydning for barnets fortsatte danske statsborgerskab. Barnet vil dermed ikke have dobbelt statsborgerskab set i forhold til dansk lov.

I tilfælde, hvor forældrene ønsker at beholde det dobbelte statsborgerskab, er der dog intet til hinder herfor. Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at den pågældende skal vælge statsborgerskab, hvis statsborgerskabet erhverves automatisk ved fødslen.

Hvis du snart skal udrejse med dit barn
Fødselsdokumenterne skal bringes til de bolivianske immigrationsmyndigheder, som derefter vil sørge for, at barnet får sit bolivianske pas.

Vær opmærksom på, at man i Bolivia ved navngivning og pasudstedelser altid anvender faderens efternavn først og herefter moderens efternavn.

Navngivningen i et dansk pas vil altid følge den danske navnelovgivning. 

Kan ambassaden hjælpe?
Ambassaden kan ikke intervenere i sådanne tilfælde, her er det alene boliviansk lovgivning, som gælder.

Kontakt
Kontakt de bolivianske immigrationsmyndigheder for nærmere oplysninger:

Dirección General de Migración y Extranjería
Jefatura – Unidad de Extranjería
Telefon: +591 2 2110960
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 8.30 -15.45
Jefa de Unidad de Extranjeria, Lic. Patricia Mendoza

Dansk indfødsret for danskere født i udlandet

Der er kommet nye regler vedrørende tidsfristen for bekræftelse af dansk indfødsret for danskere født i udlandet.

Enhver person født i udlandet uden at have været bosat i Danmark eller opholdt sig i Danmark under forhold, der angiver tæt samhørighed til Danmark, vil miste hans/hendes danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre dette vil gøre den pågældende statsløs.

Indtil nu har anbefalingen været at indgive ønsket om bevarelse af dansk indfødsret kort efter det fyldte 21. år, som også er anført på side 2 i det danske pas.

Da behandlingstiden i det danske Justitsministeriums indfødsretskontor af sager om bevarelse af dansk indfødsret i øjeblikket varer mellem 14 til 16 måneder har Justitsministeriet oplyst, at ansøgninger skal indsendes i alderen 20 til 21 år. Denne ændring er angivet på webstedet for Justitsministeriet.

Læs mere på: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/statsborgerskab/danske-statsborgere/bevarelse-af-dansk-statsborgerskab